H.C. Andersens kærlighedsliv: de ulykkelige forelskelser, der prægede hans liv

I den artikel, der følger, ser jeg nærmere på H.C. Andersens dokumenterede kærlighedsliv og det mønster af ikke-gengældte forelskelser, der prægede det gennem hans voksne liv. Hvis du er i parforhold, kan ScanMyLove — vores værktøj til at analysere samtaler i parforhold — hjælpe dig med at se jeres kommunikation tydeligere, ud fra jeres egne, aktuelle beskeder; og hvis du selv genkender en tendens til at blive tiltrukket af følelsesmæssigt utilgængelige personer, har jeg udviklet en engelsksproget test, **Adult Attachment Style Test, der kortlægger din egen tilknytningsstil — testen findes ikke på dansk, kun på engelsk — og skrevet en bog om emnet, ligeledes kun på engelsk, Understanding Your Attachment Style**, hvis du ønsker at gå mere i dybden.

H.C. Andersen er en af Danmarks mest læste forfattere internationalt, kendt for eventyr som Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Kejserens Nye Klæder. Bag digterværket ligger et privatliv, der adskiller sig markant fra manges billede af en lykkelig kunstner: Andersen giftede sig aldrig og fik ingen børn, og hans egne breve og dagbøger dokumenterer en række forelskelser, der aldrig blev gengældt på den måde, han selv håbede. Denne artikel samler de dokumenterede punkter i dette mønster, uden at gætte på, hvad Andersen selv følte ud over det, han skrev ned.

Et langt liv uden ægteskab

Hans Christian Andersen blev født den 2. april 1805 i Odense og døde den 4. august 1875 i Rolighed nær København, 70 år gammel. Gennem et langt forfatterskab, der gjorde ham til en af de mest oversatte danske forfattere nogensinde, forblev han ugift og fik aldrig børn. Det er ikke i sig selv en gåde, men det rejser et spørgsmål, som flere biografer har forsøgt at besvare ud fra hans egne breve og dagbøger: hvorfor blev det ikke til noget, når han flere gange dokumenteret faldt dybt for en bestemt person?

Riborg Voigt: den første, ulykkelige kærlighed

Et brev, han bar resten af livet

Riborg Voigt var Andersens første store kærlighed. Ifølge de tilgængelige kilder var hun allerede forlovet med en anden mand, da han mødte hende - en detalje, der i sig selv forklarer, hvorfor denne tidlige forelskelse aldrig kunne blive til et forhold. Det mest talende vidnesbyrd om, hvor meget denne forelskelse betød for ham, kommer først ved hans død: da Andersen døde i 1875, blev der fundet en lille pung på hans bryst, som indeholdt et langt afskedsbrev fra Riborg Voigt - et brev, han ifølge biograferne må have båret på sig i årtier efter, at forholdet mellem dem var definitivt slut. Jeg går nærmere ind i denne form for vedvarende tilknytning til et enkelt, aldrig gengældt forhold i min bog, **Our Archaic Wounds — The 5 Soul Wounds**, om de dybe følelsesmæssige sår, afvisning kan efterlade.

Jeg vender tilbage til, hvad denne form for langvarig tilknytning til et enkelt, aldrig gengældt forhold kan sige generelt om følelsesmæssige mønstre, i afsnittet nedenfor om, hvad historikerne er uenige om.

Louise Collin: endnu et skuffet håb

Louise Collin var datter af Jonas Collin, Andersens velgører og protektor gennem store dele af hans liv. Ifølge biograferne var hun endnu en kvinde, Andersen udviklede følelser for, uden at det blev gengældt - hun giftede sig i stedet med en anden. Ligesom med Riborg Voigt findes der ingen kilder, der beskriver, hvad Louise Collin selv følte for Andersen; det eneste dokumenterede er, at forholdet forblev ensidigt fra hans side.

Brevene til Edvard Collin

Følelser, der ikke kunne besvares

Edvard Collin, søn af den samme Jonas Collin, var en af Andersens nærmeste venner gennem hele livet. I sine breve til Edvard Collin udtrykte Andersen sig i stærkt følelsesladede vendinger - ifølge biograferne sammenlignede han i et brev sine følelser for Collin med en kvindes følelser for en mand. Det bemærkelsesværdige ved denne episode er, at den ikke kun er dokumenteret gennem Andersens egne breve: Edvard Collin skrev selv i sine memoirer, at han ikke var i stand til at gengælde denne kærlighed, og at det forårsagede Andersen megen lidelse. Det er altså ikke en udefrakommende fortolkning af situationen, men en beskrivelse, der stammer direkte fra den anden part i brevvekslingen.

Jenny Lind: "min broder"

Et frieri ved en togperron

Andersen forelskede sig i 1840'erne i den svenske operasangerinde Jenny Lind, kendt som "den svenske nattergal". Ifølge biograferne er eventyret Nattergalen skrevet som et udtryk for denne forelskelse. Andersen var genert over for kvinder og havde svært ved at erklære sin kærlighed direkte; i stedet gav han hende ifølge kilderne et skriftligt frieri, mens hun var ved at stige ombord på et tog. Jenny Lind besvarede ham i et brev fra 1844, hvor hun - ifølge den overleverede tekst - kaldte ham sin "broder" og underskrev som hans hengivne "søster". Hun betragtede ham altså som en broderlig skikkelse, ikke som en mulig partner.

Hvad historikerne er uenige om

Spørgsmålet om Andersens seksualitet og orientering er genstand for reel, uafsluttet uenighed blandt historikere - denne artikel tager ikke stilling til det spørgsmål, men gengiver debatten, som den foreligger. Biografen Jackie Wullschlager har argumenteret for, at Andersen kan have haft et fysisk forhold til den danske danser Harald Scharff i 1861-1862, og henviser blandt andet til, at Andersen selv i sin dagbog i marts 1862 omtalte en "erotisk periode" i sit liv. Wullschlager mener, at Andersens dagbøger viser en tiltrækning til begge køn. Denne læsning bestrides dog af Klara Bom og Anya Aarenstrup fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet, der finder det usandsynligt, at Andersen skulle have haft fysiske forhold til mænd, da det efter deres vurdering ville stride mod hans moralske og religiøse overbevisning. Begge positioner er baseret på de samme kildetekster - Andersens egne dagbøger og breve - men fortolker dem forskelligt. Denne artikel tager ikke parti i denne uafklarede diskussion.

Hvad dette mønster kan sige om følelsesmæssig tilknytning

Sat sammen viser de fire dokumenterede episoder - Riborg Voigt, der allerede var forlovet; Edvard Collin, der selv skrev, at han ikke kunne gengælde følelsen; og Jenny Lind, der udtrykkeligt placerede Andersen i en broderlig, ikke-romantisk rolle - et gentaget, tilbagevendende mønster over årtier: en tendens til at udvikle stærke følelser for personer, der enten allerede var bundet til andre, eller som af andre grunde ikke kunne gengælde følelsen på samme måde. Inden for tilknytningspsykologien er det et velkendt fænomen, at nogle mennesker gentagne gange tiltrækkes af følelsesmæssigt utilgængelige personer - et mønster, som den danske psykiater Hjalmar Helweg da også berørte i sin omdiskuterede psykiatriske studie af Andersen fra 1927, en af tre bøger, hvor Helweg undersøgte formodede sindslidelser hos danske forfattere. Helwegs studie er selv genstand for faglig uenighed og skal læses som én historisk fortolkning blandt flere, ikke som en endegyldig diagnose. Det, denne artikel kan fastslå med sikkerhed, er udelukkende det dokumenterede mønster i kildematerialet - ikke en forklaring på, hvorfor det så ud, som det gjorde. Jeg beskriver netop denne form for gentaget tiltrækning til utilgængelige personer nærmere i min bog, **Emotional Dependency**, som indtil videre kun er tilgængelig på engelsk.

FAQ

Hvorfor blev H.C. Andersen aldrig gift?

Der findes ingen entydig forklaring i kilderne. Det, der er dokumenteret, er en række forelskelser

• Riborg Voigt, Louise Collin, Edvard Collin, Jenny Lind - der ingen af dem blev gengældt på en

måde, der førte til et ægteskab. Andersen forblev ugift hele sit liv, fra sin fødsel i 1805 til sin død i 1875.

Hvem var Riborg Voigt?

Riborg Voigt var Andersens første store kærlighed. Hun var allerede forlovet med en anden mand, da han mødte hende. Ved Andersens død i 1875 blev der fundet en pung med et afskedsbrev fra hende på hans bryst.

Hvordan var H.C. Andersens forhold til Edvard Collin?

Andersen skrev følelsesladede breve til sin nære ven Edvard Collin. Collin selv skrev i sine memoirer, at han ikke var i stand til at gengælde denne kærlighed, hvilket ifølge ham forårsagede Andersen megen lidelse.

Elskede H.C. Andersen virkelig Jenny Lind?

Ifølge biograferne var Andersen dybt forelsket i Jenny Lind og gav hende et skriftligt frieri. Hun besvarede ham i 1844 i et brev, hvor hun omtalte ham som sin "broder" - hun så ham altså som en broderlig skikkelse, ikke som en romantisk partner.

Var H.C. Andersen homoseksuel eller biseksuel?

Det er et spørgsmål, historikerne er reelt uenige om. Nogle biografer, som Jackie Wullschlager, mener, at hans dagbøger viser en tiltrækning til begge køn. Andre, som forskere ved H.C. Andersen Centret, bestrider dette. Denne artikel tager ikke stilling i den uafklarede diskussion.